OM OS
Vores historie
Langelands ældste i nye klæder
Færgegården åbnede første gang dørene op for gæster i 1890, og siden dengang har stedet været fyldt med historier og hyggelige stunder for gæster og personale. I starten af 1950’erne åbnede Færgegården op for campister.
Sidenhen har konceptet udviklet sig af nye generationer med hytter, ferielejligheder, bed & breakfast og senest en minicafé ved stranden. I dag er Færgegårdens Camping Langelands ældste campingplads med en ideel placering ud til havn, strand og færge.
Vi synes Færgegårdens fantastiske beliggenhed og særlige historie er værd at bevare. Derfor har vi som anden generation i rækken, valgt at drive campingpladsen videre i vores lille nystartede familie på tre; Nicolas , Cristina og Bjørn. Vi håber, gennem ungdommens friske øjne og vores mange sjove ideer, at kunne bevare stedets særlige energi og skabe nye uforglemmelige oplevelser for vores gæster.